Det er en væsentlig del af Bergenser Advokatfirmas formål og værdigrundlag, at vi skal være en attraktiv arbejdsplads og kunne tiltrække dygtige mennesker.
Bergenser Advokatfirmas medarbejdere har et højt uddannelses- og kompetenceniveau, som vi ønsker at fastholde og udbygge.
Som medarbejder hos Bergenser Advokatfirma bliver du derfor en del af et miljø præget af arbejdsglæde, professionalisme, engagement, et højt arbejdstempo og hvor vi værner om den personlige integritet. Det er afgørende for en opretholdelse af dette miljø, at vores medarbejdere får ansvar og mulighed for at udvise selvstændighed ved udførelsen af opgaverne.
Du vil som advokatfuldmægtig og advokat have mulighed for at få en grundig og bred erfaring med de væsentlige erhvervsjuridiske rådgivningsområder, som vi arbejder med dagligt.
Ved ansættelse af juridiske medarbejdere lægger vi vægt på gode juridiske kvalifikationer og engelskkundskaber, men vi lægger i lige så høj grad vægt på, at du som person har integritet, selvstændighed, gode samarbejdsevner og et godt humør.
Aktuelle stillingsopslag finder du her på vores hjemmeside og i relevante jobdatabaser og tidsskrifter, men vi modtager gerne til enhver tid uopfordrede ansøgninger fra kvalificerede ansøgere.
Ansøgninger og eventuelle forespørgsler vedrørende ansættelse hos Bergenser Advokatfirma bedes stilet til advokat Søren Bergenser.
Enhver ansøgning behandles med absolut fortrolighed.