I takt med den øgede kompleksitet i samfundet og i den finansielle sektor, hvor en væsentlig brancheglidning har fundet sted i de seneste år, er pengeinstitutter i stadigt stigende grad blevet involveret i tvister om investeringsrådgivning (MIFID-reguleringen), leasingforhold, finansieringsforhold, udbud af forskellige projekter, herunder i forhold til prospekter ved kapitalrejsninger m.v.
Over de seneste år har stadigt flere pengeinstitutter tegnet ansvarsforsikringer mod disse risici, herunder i forhold til pengeinstitutternes professionelle ansvar, ligesom pengeinstitutterne har tegnet forsikring mod den risiko for tab, som pengeinstitutterne er eksponeret mod i forbindelse med svindel udøvet mod pengeinstituttet af tredjemand (personer udenfor pengeinstituttet), men også i forhold til ansattes svindel med pengeinstituttets egne og kundernes midler, ligesom pengeinstitutterne typisk tegner en ledelsesansvarsforsikring (Bankers Blanket Bond, BBB).
Bergenser Advokatfirma har i en lang årrække rådgivet om en lang række af de forskellige typer af ansvarssituationer, der kan opstå i forhold til pengeinstitutternes professionelle ansvar i forhold til pengeinstitutternes erhvervsudøvelse, og har ført både retssager og voldgiftssager, samt gennemført omfattende forhandlingsløsninger om betydelige sagskomplekser i forhold til både omfang og værdier involveret (Scandinotes/Kalvebod Brygge-komplekset, finansieringsløsninger med rente- og valutaswaps, store leasingarrangementer m.fl.)
Bergenser Advokatfirma har endvidere betydelig erfaring med pengeinstitutternes kriminalitetsforsikringer, og de særligt følsomme oplysninger, som skadesagerne omfatter, både i forhold til pengeinstituttets egne forhold, og i forhold til de eksterne personer, der ofte er involveret i de ofte betydelige sager om svindel, hvori pengeinstitutter kan blive involveret.
Bergenser Advokatfirma rådgiver også pengeinstitutter i tvister, der ikke relaterer sig til disse forsikringsdækkede forhold, herunder i forhold til låneengagementer, panteretlige forhold, omstødelsesproblemstillinger, ledelsesansvar i forhold til pengeinstituttets engagementer, men også i forhold til pengeinstituttets forhold til Finanstilsynet om regulatoriske spørgsmål i forhold til lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger m.v.
Bergenser Advokatfirma har omfattende erfaring med rådgivning om førelse af pengeinstitutters sager for Pengeinstitutankenævnet og Erhvervsankenævnet.